Hvad er Porta Collective

Vores Mission

Porta Collective er skabt på baggrund af faglige og personlige erfaringer omkring børn i mental ubalance. Porta Collective består af tilbud, som vi finder nødvendige for at kunne hjælpe familier med skolebørn i alderen 5-17 år i mistrivsel bedst muligt.

Vi tilbyder rådgivning, der skal være let at nå i en hverdag fyldt med travlhed og udfordringer, og hvor sparringen fra os kan bruges med det samme i familiens hverdag. Nye vaner i familien bliver kun implementeret, hvis forældrene ved, hvad de skal arbejde med. Vores rådgivning består ofte af tips til nye måder at hjælpe dit barn på og nye måder at tale med dit barn på. Konkret og simpelt - og lige til at bruge hjemme hos jer.

Vi ved, at mistrivsel hos et barn kan være en stor udfordring for hele familien. Derfor er vores udgangspunkt at samle al behandling og terapi ét sted, hvor børn og forældre kan få hjælp samlet. Vi bestræber os på at hjælpe familier så nænsomt og hurtigt som muligt.

Marie Bentzen Oxholm Zigler

Marie Bentzen Oxholm Zigler

Founder

Marie har startet Porta Collective for at revolutionere måden, vi hjælper børn i mistrivsel på. Visionen er at forældre skal holdes i hånden med sparring til hverdagen og rådgivning til hvilken behandling, terapi eller hjælp, deres familie har behov for. Konkret og lettilgængeligt, så forældre føler sig styrket til at støtte deres børn bedst muligt.
Hun er uddannet kunsthistoriker og har arbejdet i kunstbranchen i 25 år. Hun har efteruddannet sig inden for angst og psykiske lidelser, samt skolefravær og skolevægring. Hun er mor til to piger i skolealderen.

Clara Ricard

Clara Ricard

Ambassadør

Clara er læge og startede Porta Collective sammen med Marie. Marie & Clara har drevet virksomheden sammen indtil Clara påbegyndte sidste fase af sit speciale i psykiatrien. I dag er Clara ambassadør for Porta og medvirker i talks, foredrag, kurser mm.
Hun er mor til tre børn.