Energibarometeret (læsetid 2min)

Energibarometeret (læsetid 2min)

Hvad er et energi barometer?

Et simpel værktøj der kan hjælpe til at strukturen dagen eller ugen for ens barn i mistrivsel

Som forældre til et barn i mistrivsel kan man ofte stå med mange spørgsmål: Skal mit barn til basketball, selvom han eller hun ikke har været i skole i dag? Skal vi tage til fødselsdag i weekenden, når vi egentlig burde lade op til næste uge, fordi skoletiden er svær? Skal mit barn være sammen med venner, når lektierne virker uoverskuelige? Skal vi bare slappe af derhjemme for at undgå yderligere stress? Er det bedst at lade mit barn sove eller hvile mere for at få energi til senere?

En effektiv metode til at finde svar på disse spørgsmål er at introducere et energi barometer. Dette værktøj hjælper med at vurdere, om en aktivitet giver, tager eller er neutral i forhold til barnets energi. Det kan også afsløre, at nogle aktiviteter både kan tage og give energi.

Sådan laver du et energi barometer:

  1. Tegn et simpelt barometer med en skala fra 0 til 10.
  2. Definer midten, 5, som neutral: aktiviteter der hverken giver eller tager energi.
  3. Angiv 0 som aktiviteter, der tømmer al energi, og 10 som aktiviteter, der fylder energidepoterne helt op.

Eksempler:

  • Basketball: Hvis basketball giver dit barn energi, selvom det kan være fysisk udmattende, bør barnet sandsynligvis deltage. Fysisk aktivitet understøtter både kognition og fremmer positive tanker.
  • Fødselsdage og sociale begivenheder: Hvis disse aktiviteter både giver og tager energi, kan I forberede jer ved at planlægge rolige aktiviteter bagefter, så der er balance.
  • Hvile og afslapning: Husk, at hvad der er beroligende for voksne, ikke nødvendigvis er det for børn. Ligge på værelset eller læse en bog kan være mindre beroligende end at bage, høre musik, gå en tur eller læse højt sammen.

Ved at bruge energi barometeret kan I som familie tage mere informerede beslutninger og skabe en hverdag, der understøtter barnets trivsel bedst muligt.

 

 

 


Energibarometeret (læsetid 2min)
Hvad er et energi barometer? Et simpel værktøj der kan hjælpe til at strukturen dagen eller ugen for ens barn i mistrivsel Som forældre til et barn i mistrivsel kan man ofte stå med mange spørgsmål: Skal mit barn til...
Hvordan hjælper du et barn med angst? (film, 3 min.)
Amanda Collin er skuespiller og vant til at arbejde med folk der skal performe derigennem også børn der kan rammes af voldsom nervøsitet. Her er hendes råd til børn og unge om hvad man kan gøre selv når man rammes af nervøsitet. 
Råd til pårørende (læsetid: 1 min.)
Grundtanker der er gode at have ved enhver psykisk udfordring hos ens barn