Viden om opbygningen af behandlingssystemet hjælper jer til at holde overblik.
De forskellige instanser: Det er vigtigt at forstå hvilke aktører der kan være i et forløb og hvad de hver især kan.
Skolen
Kommunen
Private behandlere/udbydere, hvor man kan få tilskud
Private behandlere/udbydere, hvor man ofte ikke kan få tilskud
Din/jeres evt. sundhedsforsikring (privat eller via arbejde)
Egen læge
Børne- og ungdomspsykiatri
Hvem kan kontakte dem? Man kan som forældre kontakte alle disse instanser selv undtagen Børne-og Ungdomspsykiatrien og høre nærmere om tilbud og muligheder.
Skolen eller dagtilbud: Skolen kan både ved egen bekymring eller i samarbejde med jer som forældre kontakte kommunen, den del som hedder PPR (Det er den del af en kommune som står for at undersøge videre hvad barnet helt specifikt vil have brug for samt rådgive familien samtidig)
- kan kontakte PPR (i kommunen)
- kan holde møder løbende med jer som familie i forhold til hvad skolen har af interne kompetencer til støtteforanstaltninger og evt. ekstra tiltag i klassen for at barnet bliver i skole ex. aftaler om ekstra pauser, mindre gruppearbejde, sidde forrest i klassen, nogle kortere dage og lign.
Private behandlere/udbydere, hvor man kan få tilskud: Her kan der være tale om alle slags behandlere og derfor også en jungle som forældre overhoved for at vide hvad der er brug for. Dog kan egen læge hjælpe med at vejlede med hvad behov kunne være ud fra problemstillingen.
- Tilskud hvis lever op til krav: Fysioterapi, speciallæge og psykologhjælp
Private behandlere/udbydere, hvor man ofte ikke kan få tilskud
- I dag er der ikke tilskud til psykoterapeuter eller ergoterapeuter via den offentlige sygesikring.
Din/jeres evt. sundhedsforsikring (privat eller via arbejde)
- Her er der kun én vej frem, kontakt din forsikring. Det er meget forskelligt, hvad der gives tilskud til. Flere tilskud kræver samtidig at egen læge laver henvisning til denne behandling.
Egen læge
- Praktiserende læger har både faglig erfaring med psykiatri (som er en del af deres uddannelse) og de har et overblik over muligheder for videre forløb.
- Kan lave henvisninger: Hvor jeres situation beskrives, og her kan man som forældre også være god til at supplere information der kan komme med i henvisningen.
- Mulighed for at henvise til psykologer, fysioterapeuter, kommunen, børne-og ungdomspsykiatrien, men der er KRAV. Dvs. at henvisninger skal leve op til kriterier og visse ting kan man ikke henvise til.
- De kan tage kontakt til kommunen PPR
- Obs. PPR kan ikke kontakte egen læge (envejskommunikation)
- Egen læge kan ikke have dialog med kommunen, men kun henvise til PPR og sende en underretning.
Børne- og ungdomspsykiatri
- Lægespeciale som er som alle andre speciallæger, hvorfor de kræver henvisning.
- Situationen hos barnet skal have en alvorsgrad hvor det vurderes ikke at kunne klares andre steder.
- De har mulighed for at udrede, behandle, indlægge og følge patienter, de har indtil 18 år.
Kommunen: er ofte et knudepunkt, men har samtidig rigtig gode tilbud og dem som alene bestemmer om der tildeles støtteforanstaltninger og yderligere hjælp til jer som familie.
Kommuner er alle forskellige i
- Hvad de tilbyder af støtte og behandling
- Hvad deres ventetider er
- Deres undersøgelser tager ofte måneder og indebærer flere møder med jer som familie, sagsbehandler og andre faggrupper.
Indenfor selve kommunen
PPR : Den del af kommunen som står for at rådgive, undersøge videre barnets behov og evt. udrede. De kan også henvise til Børne- og ungdomspsykiatri.
- Det er et hold af forskellige faggrupper der arbejder her, f.eks. psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger.
- Der er lang ventetid, som oftest måneder
- Deres endelige vurderinger kan ende ud i tilbud med specifikke støtteforanstaltninger i skolen/daginstitution samt behandlingsforløb målrettet den problematik barnet står i. Det kan være i familie regi, individuelt eller i gruppeforløb.
- Det er kommunen der beslutter hvad de vil tilbyde ud fra den viden de har indsamlet om barnet.
Økonomien i det hele: Selvom det hårdeste er selve barnets symptomer, er det i alle familier af betydning hvad hjælp koster.
- Gratis for familien: Egen læge, hjælp fra skolen, børne- og ungdomspsykiatri og kommunale tilbud
- Private udbydere med tilskud: Her er procentdelen tilskuddet dækker forskelligt afhængig af hvilken type behandling, men f.eks. psykologhjælp dækker tilskuddet 60%
- Forsikring: Her er det også individuelt 1. om de dækker 2. hvor meget de dækker.
- Egen betaling: Der er symptomer og situationer hvor en henvisning ikke vil blive godkendt og/eller forsikring ikke dækker. Her er det egenbetaling til f.eks. privat udredning og/eller behandling.
Hvor skal man starte?: Som læge er mit råd, både fra min erfaring i det private system og det offentlige - VENT IKKE på de kommer med svar. Der skal sættes møder i gang og det er jer som forældre der er de hurtigste til at iværksætte disse.
- Skolen - hør til hvad de kan tilbyde inden for deres rammer
- Kommunen - kontakt dem og få møde, her kan jeres sag oprettes og den lange periode går i gang med PPR der kan iværksætte undersøgelser for at klarlægge jeres barns behov
- Egen læge: få konsultation og forklar situationen, jeres praktiserende læge kender til de forskellige adgangskrav og mulighed for henvisning, der giver billigere behandling.